Holder du pauser i vejrtrækningen, mens du sover, er det ofte en anden, der hører det først. Obstruktiv søvnapnø betyder ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk (opdateret 17. januar 2025), at den øvre del af luftvejen bliver spærret i 10 sekunder eller længere under søvn, i nogle tilfælde over et minut. Siden hører til vores sider om søvn, og hvad sengen kan og ikke kan gøre for den.
Hvad er tegnene på søvnapnø?
Om natten er tegnene snorken, ofte uregelmæssig, urolig søvn, nattesved, toiletbesøg og opvågninger, eventuelt med åndenød og hjertebanken, skriver sundhed.dk. Om dagen kan du vågne uudhvilet, have morgenhovedpine, svært ved at koncentrere dig, være træt og falde i søvn i monotone situationer, ifølge samme side. »I nogle tilfælde er det kun partneren, der bemærker, at der er nattesymptomer.« Ligger I to og hører på hinanden om natten, er det, I kan gøre, når I sover dårligt sammen, samlet på én side.
Trætheden siger ikke, hvor alvorlig søvnapnøen er. Ifølge Patienthåndbogen kan en mild søvnapnø gøre dig meget træt, mens en moderat til alvorlig kan give dig få eller ingen klager over træthed. Sundhed.dk nævner på sin side om snorken »Hvis du er meget træt om dagen trods tilstrækkelig nattesøvn« som en af grundene til at kontakte egen læge. Hvor meget søvn der er nok, står under det antal timer, Sundhedsstyrelsen anbefaler. Sover du til middag for at klare dagen, har lurens længde og tidspunkt sin egen side.
Hvad er forskellen på snorken og søvnapnø?
Snorken er en lyd, søvnapnø er pauser i vejrtrækningen. Søvnapnø begynder med snorken, men det er ikke alle, der snorker, der udvikler søvnapnø, skriver Patienthåndbogen. Snorker du uden pauser, er rådene mod almindelig snorken det sted at starte. Er det svært at falde i søvn, står rådene ved søvnløshed på deres egen side, og et par sekunders lammelse lige efter opvågning kaldes søvnlammelse eller søvnparalyse.
Hvordan finder du ud af, om du har søvnapnø?
Det kræver en søvnundersøgelse: »Ved mistanke om søvnapnø skal egen læge henvise patienten til en såkaldt Cardio-Respiratorisk Monitorering (CRM)«, skriver Patienthåndbogen. Undersøgelsen foregår ambulant og registrerer vejrtrækningsbevægelser, luftskiftet gennem næse og mund, din soveposition og iltmætningen. Ved en polysomnografi (PSG) måles også hjernebølger, så lægen kan se, hvilket søvnstadie du er i, ifølge Lægehåndbogen.
Resultatet gives som antal pauser og delvise pauser per time, AHI, og Patienthåndbogen inddeler det sådan:
| AHI (per time) | Grad |
|---|---|
| under 5 | normalt |
| 6-14 | mild søvnapnø |
| 15-29 | moderat søvnapnø |
| over 30 | alvorlig søvnapnø |
Enkelte pauser er normale, skriver Lægehåndbogen, især i overgangen til søvn og i REM-søvnen. Mange øre-næse-halslæger har flere måneders ventetid på CRM, og ventetidsgarantien gælder ikke hos speciallæger, men den gælder ved henvisning til et offentligt sygehus, ifølge Lægehåndbogen.
Kan søvnapnø give forhøjet blodtryk?
Ja, ubehandlet søvnapnø kan øge risikoen for blandt andet forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdom, skriver sundhed.dk. »På langt sigt øges risikoen for at få diabetes type 2, forhøjet blodtryk, hjerte-kar sygdomme og slagtilfælde«, ifølge Patienthåndbogen. Lægehåndbogen råder lægerne til at udelukke søvnapnø, når en patient lige har fået konstateret forhøjet blodtryk eller type 2-diabetes.
Ubehandlet søvnapnø øger også risikoen for at falde i søvn bag rattet, skriver Patienthåndbogen, og Lægehåndbogens råd til patienten er »Undgå bilkørsel ved træthed«. Om risikoen for trafik- og arbejdsrelaterede ulykker siger afdelingslæge Anne Bystrup, Øre-, Næse- og Halskirurgi på Regionshospitalet Gødstrup, at »den risiko kan man nedsætte ved at komme i behandling« (Region Midtjyllands nyhedsbrev Din Guide til Sundhed, 5. juli 2023).
Hvordan behandles søvnapnø?
CPAP er førstevalget, skriver Lægehåndbogen, og Patienthåndbogen kalder det »Den bedste metode«. Sundhed.dk nævner fem behandlinger:
- CPAP: et lille apparat, der sender luft via en slange ud til en maske over næsen eller næse og mund, og det lette overtryk holder svælget åbent. Apparatet får du via en henvisning til et offentligt sygehus eller til en privat klinik, der har aftale med Danske Regioner.
- Tandskinne: holder underkæben lidt frem og kan bruges ved let til moderat søvnapnø, der fortrinsvis opstår på ryggen. Den laves med en tandlæge, uden offentligt tilskud.
- Positionstræner: et lille apparat, du bærer foran på brystet, og som siger til, når du ruller om på ryggen. Det passer til dig, hvis pauserne udebliver, når du ligger på siden, og heller ikke her er der tilskud.
- Vægttab: svært uden behandling, men med CPAP kommer de appetitregulerende hormoner på plads, og chancen for et vægttab bliver større, skriver Patienthåndbogen.
- Operation: af næse eller mandler, men »Ofte er det dog utilstrækkeligt til at helbrede søvnapnø«.
En Cochrane-oversigt over otte små, kortvarige forsøg fandt, at behandling, der holder dig på siden, giver færre pauser end ingen behandling, men at CPAP giver endnu færre, og forfatterne vurderer evidensen som lav til moderat (Srijithesh og kolleger, 2019).
Kan søvnapnø kureres?
Sundhed.dk skriver, at søvnapnø skyldes anatomiske forhold og ikke kan undgås, men at den kan behandles effektivt med CPAP. »Hvis du har OSAS og er overvægtig, kan sygdommen muligvis forsvinde helt, hvis du taber dig«, skriver min.medicin.dk. Vægtøgning kan forværre søvnapnø, ifølge Patienthåndbogen.
Alkohol og beroligende medicin er blandt det, der gør søvnapnø værre, skriver Lægehåndbogen. En metaanalyse af 21 studier fandt 25 % højere risiko for søvnapnø ved højere alkoholforbrug, men studierne er observationelle og viser en sammenhæng, ikke at alkohol er årsagen (Simou og kolleger, 2018).
Hjælper en hovedpude mod søvnapnø?
Nej, en hovedpude er ikke en behandling af søvnapnø, og ingen af sundhed.dk’s fem behandlinger er en pude, en madras eller en kile. I et lille forsøg med 12 søvnapnø-patienter på en memoryskumpude i halvdelen af én nat faldt snorken, men pauserne i vejrtrækningen blev ikke færre (Stavrou og kolleger, 2022).
Lægehåndbogen råder lægerne til at sige til patienten: »Sov med eleveret hovedgærde eller i sideleje under ventetiden«. Det er et midlertidigt råd fra lægen i ventetiden efter henvisningen, før søvnundersøgelsen har stillet diagnosen, og det handler om sengens hovedende, ikke om en pude. Behandlingen er den, lægen sætter i gang efter søvnundersøgelsen.