Vågner du og kan ikke løfte en arm, selvom du er ved bevidsthed, kaldes det søvnparalyse. Patienthåndbogen på sundhed.dk forklarer, at den muskelslaphed, der hører til REM-søvnen, kan hænge ved, efter du er kommet til bevidsthed, så kroppen et par sekunder ikke vil adlyde. Siden er en af vores sider om søvnen og de forstyrrelser, der kan følge med, ligesom hvorfor nogle går i søvne.
Hvad er søvnparalyse?
Søvnparalyse er en komplet lammelse af musklerne, der varer et par sekunder, oftest når du vågner, skriver Lægehåndbogen på sundhed.dk. Det danske ord er søvnlammelse, og Lægehåndbogen bruger begge navne.
Under REM-søvnen er musklerne helt slappe og uden reflekser, ifølge Lægehåndbogens side om den normale søvn. Ved søvnparalyse varer den tilstand ved et øjeblik, efter bevidstheden er vendt tilbage. Lægehåndbogen regner søvnparalyse og hallucinationer for komponenter af REM-søvnen.
Er søvnparalyse farligt?
Ingen af de sider på sundhed.dk, vi har læst, kalder søvnparalyse farligt i sig selv, og Lægehåndbogen skriver, at det går over af sig selv. Patienthåndbogen skriver, at nogle raske kan opleve fænomenet en gang imellem.
Det kan de første gange være skræmmende, ifølge Lægehåndbogen, men har du først set det forsvinde af sig selv nogle gange, bliver det for mange til noget, de er vant til.
Hvor almindeligt er søvnparalyse?
I en systematisk oversigt over 35 studier med i alt 36.533 personer havde 7,6 % af befolkningen, 28,3 % af studerende og 31,9 % af psykiatriske patienter oplevet mindst én episode (Sharpless og Barber, 2011). Tallene gælder mindst én gang i livet. De siger ikke, hvor mange der har det ofte.
Hvorfor får man søvnparalyse?
Årsagerne kendes ikke, skriver forskerne bag en systematisk oversigt over 42 studier (Denis, French og Gregory, 2018). Oversigten fandt søvnparalyse forbundet med blandt andet:
- stress og traumer
- dårlig søvn og søvnforstyrrelser
- angstsymptomer
- brug af rusmidler
- fysisk sygdom
- arv
Ifølge samme oversigt sås søvnparalyse oftest hos personer med PTSD og lidt sjældnere hos personer med panikangst. Det er sammenhænge, ikke påviste årsager. Sovestillingen er ikke blandt de temaer, oversigten nævner i sit resumé.
Hvad er hypnagoge hallucinationer?
Hypnagoge hallucinationer er drømmeoplevelser, mens du er ved at falde i søvn, og kommer de, når du vågner, hedder de hypnopompe, skriver Lægehåndbogen. Oplevelserne kan være så livagtige, at det er svært at skelne drøm fra virkelighed, ifølge samme side.
Patienthåndbogen beskriver det sådan, at drømmeoplevelsen kan begynde, før du er faldet i søvn, eller fortsætte, efter du er vågnet. Ligesom søvnparalyse hører hallucinationerne til REM-søvnen, ifølge Lægehåndbogen.
Hvordan får du søvnparalyse væk?
Episoden går over af sig selv efter et par sekunder, skriver Lægehåndbogen, og ingen af de kilder, vi har læst, nævner en behandling af enkeltstående søvnparalyse. Oversigten fra 2018 fandt en sammenhæng med dårlig søvn og stress, men ingen af kilderne viser, at bedre søvnvaner forebygger søvnparalyse.
Behandling findes for narkolepsi, hvor søvnparalyse kan være et af symptomerne. Den sygdom behandles med medicin, ifølge sundhed.dk.
Hvornår skal du søge læge med søvnparalyse?
Patienthåndbogen svarer i sin side om narkolepsi: »Når du er træt/søvnig på trods af 7-8 timers søvn hver nat, eller hvis du har flere tilfælde af de andre symptomer såsom hallucinationer, tilfælde med muskelslaphed og tilfælde med søvnlammelse.«
Narkolepsi har fire kendetegn ifølge Lægehåndbogen: søvnighed om dagen, katapleksi, søvnparalyse og hallucinationer. Ved katapleksi forsvinder muskelkraften pludselig, mens du er vågen, og det udløses ofte af latter eller vrede. Sygdommen er sjælden og rammer 1 ud af 2000, skriver Patienthåndbogen.
Er du bare generet af træthed og søvnighed, kan det være tegn på en anden søvnsygdom, ifølge samme side. Træthed om dagen er for eksempel et af tegnene på søvnapnø, der skal undersøges hos lægen, og ved mistanke om søvnapnø henviser lægen til en søvnundersøgelse, skriver sundhed.dk.