Fryser du om natten, er dynen det første sted at kigge, og det er den, du selv kan skifte i aften. Et koldt rum, en for tynd dyne og kolde fødder kan du selv gøre noget ved. Nogle gange er det kroppen, og hvornår sundhed.dk peger på lægen, står længere nede. Har du det omvendt og sveder, står det på siden om hvorfor du sveder om natten.
Hvorfor fryser jeg om natten?
I et koldt rum er det dyne og tøj, der skal holde på varmen, og det er dem, forskningen peger på. En japansk oversigtsartikel (Okamoto-Mizuno og Mizuno, 2012) skriver, at kulde ikke ændrer søvnstadierne, når dyne og nattøj holder på varmen, og at netop dyne og tøj er afgørende for at sove i kulde. Samme forfattere skriver også, at kulde påvirker hjertets reaktion i søvnen, og at kulde derfor kan have større betydning end varme.
Rummet bør heller ikke være for koldt. En folder om søvn på sundhed.dk (februar 2025) nævner 18-21 grader i soveværelset for de fleste, og hvor varmt soveværelset bør være, har vi samlet for sig. Sundhedsstyrelsen har i sine anbefalinger om fugt og skimmelsvamp fra 2009 skrevet, at luftfugtigheden »stiger drastisk, hvis temperaturen reduceres til under 18-20°«, og at kondens og skimmel kan skyldes »overdreven varmebesparelse i f. eks. soveværelser«. Det handler om bygningen, ikke om din søvn, men det er en grund til ikke at skrue helt ned.
Hvornår skal du tale med lægen om, at du fryser?
Sundhed.dk nævner tendens til at fryse blandt de mest typiske gener ved lavt stofskifte. Patienthåndbogen på sundhed.dk skriver: »De mest typiske gener er træthed, tendens til at fryse, træg mave, tør hud, tørt hår, øget behov for søvn og besvær med at huske«. Samme side skriver: »Da symptomerne på hypothyreose ikke er specifikke og også kan forekomme hos raske personer, kan diagnosen ikke stilles på baggrund af symptomerne«, og: »Derfor bør stofskiftet altid undersøges, selv ved den mindste mistanke om nedsat stofskifte.«
At du fryser, betyder ikke, at du har lavt stofskifte. Det er lægen og blodprøven, der kan sige det.
Hvad hvis det er fingre og tæer, der bliver hvide og kolde?
Så er det et andet billede, som sundhed.dk beskriver som Raynauds. »Raynauds tilstand er anfald af hvide og kolde fingre og tæer, der opstår pludseligt«, og når de varmes op, bliver de først blålige og så røde, skriver Patienthåndbogen. Anfaldene »kan være meget generende, men er ufarlige«, og rådet er: »Det vigtigste er, at du holder dig varm.« Samme side nævner, hvornår du skal søge hjælp: »Hvis du får sprækker i huden, og sår som ikke vil hele, eller har længerevarende anfald af smerter i dine hænder eller fødder.«
Almindelige kolde fødder under dynen er ikke det samme.
Hvilken dyne holder dig varm?
En dyne i producentens varme eller ekstra varme klasse, uden for sommeren. Quilts of Denmark skriver i sin dyneguide: »Har du det derimod køligt om natten, så anbefaler vi en lun dyne om sommeren« og »en varm eller ekstra varm dyne til resten af året«. Varmeklassen beskriver dynens isoleringsevne, skriver samme guide.
Butikkerne bruger ordene sådan:
| Dyne | Producentens klasse | Hvad butikken skriver | Butik |
|---|---|---|---|
| Ringsted Dun Klodshans | »varm« | kalder den en »vinterdyne« | Erling Christensen Møbler |
| Ringsted Dun Svinedrengen | »ekstra varm« | »til dig der er meget kuldskær om natten« | Erling Christensen Møbler |
| Quilts of Denmark Fejø | »varm« | 90 % moskusdun og 10 % småfjer | Bahne |
Helårsdyne eller vinterdyne: hvad skal jeg vælge?
Fryser du, peger Quilts of Denmarks råd på vinterdynen det meste af året og helårsdynen om sommeren. Erling Christensen Møbler kalder Ringsted Duns »lun« for helårsdyne og »varm« for vinterdyne, så rådet bliver: lun om sommeren, varm resten af året.
Er dun varmere end fiber?
Se på varmeklassen, for det er den, der beskriver dynens isoleringsevne. Forskningen i fyld er tynd: en systematisk oversigt fra 2024 fandt kun ni studier af fibre i nattøj og sengetøj, og ét af dem fandt mere dyb søvn under gåsedun i et køligt rum hos unge voksne (Li, Halaki og Chow, 2024). Ét studie kan ikke kåre et fyld.
Hjælper sokker eller et varmt bad?
Måske, men forsøgene er få. Et schweizisk laboratoriestudie i Nature (Kräuchi og kolleger, 1999) fandt, at jo mere varme hænder og fødder afgav gennem huden, desto hurtigere faldt forsøgspersonerne i søvn. Studiet målte hudtemperaturen, det varmede ikke nogens fødder.
Sovesokker er prøvet i et lille koreansk forsøg med seks unge mænd ved 23 grader: med sokker faldt de i gennemsnit 7,5 minutter hurtigere i søvn og sov 32 minutter længere, men de vurderede ikke selv deres søvn som bedre (Ko og Lee, 2018). Så få mennesker kan ikke sige, om det gælder dig.
Et varmt bad har lidt mere bag sig. Ifølge en metaanalyse fra 2019 hang et bad eller brusebad på 40-42,5 grader cirka 1-2 timer før sengetid, selv på kun 10 minutter, sammen med, at deltagerne faldt hurtigere i søvn, men forfatterne skriver, at der er få studier (Haghayegh og kolleger, 2019).
Sover I to, og fryser kun den ene?
Så tag hver sin dyne i hver sin varmeklasse. Den, der fryser, kan sove under en varm, mens den anden vælger blandt dyner til den, der sveder. Ligger den ene af jer og sveder i lagenet, er sengetøj til varme nætter en side for sig.
Skifter du selv mellem at fryse og at svede, fx med hedeture, samler siden om dyne til overgangsalderen sundhed.dk’s råd. De varme dyner herunder har »vinter« eller »varm« i det navn, butikken giver dem.