Går dit barn rundt om natten med åbne øjne uden at svare, når du taler til det, ligner det søvngængeri, som Patienthåndbogen på sundhed.dk beskriver det: formålsløs aktivitet i søvne, hvor barnet ser vågent ud, men er ikke ved fuld bevidsthed, og bagefter kan det ikke huske episoden. Søvngængeri er en af de natlige forstyrrelser, vi samler under søvn og soveværelset, ligesom at vågne uden at kunne røre sig.
Hvad betyder det at gå i søvne?
At gå i søvne betyder, at kroppen er i gang, mens bevidstheden ikke er: en søvngænger kan stå op, gå rundt i værelset, tage tøj på eller gå på toilettet, skriver sundhed.dk om børn. Talen er sløret, og nogle virker ophidsede. Lægehåndbogen beskriver øjne, der er åbne med et glasagtigt, stirrende udtryk, og bevægelser, der ofte er langsomme og klodsede.
Episoden kommer i den første tredjedel af søvnen og som regel aldrig under en middagslur, ifølge Patienthåndbogen. Lægehåndbogen placerer søvngængeri i den dybe søvn, hvor du er svær at vække, typisk efter 30-90 minutters søvn. Det er en anden fase end REM-søvnen, hvor musklerne er helt slappe, og hvor mareridtene kommer i nattens sidste halvdel.
Hvad får nogle til at gå i søvne?
Arv synes at spille en rolle, men ellers er årsagen ukendt, skriver sundhed.dk. Patienthåndbogens side om børn nævner fire ting, der kan udløse en episode:
- underskud på søvn
- kaotisk søvnrytme
- feber
- stress
Enkelte former for medicin kan også øge risikoen, ifølge samme side. Det gælder først og fremmest beroligende medicin, sovemidler, antidepressiva, stærk nervemedicin, visse typer antibiotika (fluorokinoloner), midler mod epilepsi og antihistaminer mod allergi. Lægehåndbogen, der er skrevet til lægerne, beder dem forsøge at fjerne den slags udløsende faktorer.
Må du vække en søvngænger?
Sundhed.dk råder forældre til at lade være, fordi et forsøg på at vække barnet ofte forlænger episoden og får barnet til at gøre modstand eller blive voldeligt. Rådet lyder i stedet: »Hvis dit barn går i søvne, kan det være godt at trøste/berolige barnet og føre det blidt tilbage til sengen.«
Begrundelsen handler om selve episoden. Sundhed.dk skriver ikke, at det er skadeligt for søvngængerens helbred at blive vækket. Kommer barnet i seng igen uden at vågne, husker det almindeligvis ikke noget, skriver Lægehåndbogen, og større børn vågner oftere hen mod slutningen og føler sig gerne lidt forlegne.
Hvor mange går i søvne?
15-40 % af børn går i søvne mindst én gang, skriver sundhed.dk, og det er hyppigst i 4-8-årsalderen og lige hyppigt blandt piger og drenge.
En metaanalyse af 51 studier med i alt 100.490 personer fandt lavere tal: 6,9 % havde gået i søvne mindst én gang i livet, og inden for det seneste år gjaldt det 5,0 % af børnene og 1,5 % af de voksne (Stallman og Kohler, 2016). Forfatterne skriver selv, at tallene skal bruges med forsigtighed, fordi alle de studier, de samlede, havde en betydelig risiko for skævhed. De to kilder måler ikke det samme, så tallene kan ikke sættes op mod hinanden.
Er søvngængeri farligt?
»Nej, som regel ikke«, svarer Patienthåndbogen, men nogle tilfælde kan være voldsomme, så søvngængeren skader sig selv eller kommer ud i farlige situationer. Søvngængeri er ikke forbundet med anden sygdom og giver ingen skader på langt sigt, ifølge samme side. Det er derfor, rådene handler om at passe på barnet om natten.
Hvordan passer du på en søvngænger om natten?
Sundhed.dk råder til at træffe forholdsregler, så barnet ikke kommer til skade, og nævner at låse døre og vinduer som eksempel. Sørg samtidig for, at barnet får nok og regelmæssig søvn, for for lidt søvn øger risikoen for at gå i søvne, skriver Patienthåndbogen.
Hverken Patienthåndbogen eller Lægehåndbogen nævner køjesenge, høje senge eller alarmer i forbindelse med søvngængeri. Rådet om rummet er døre og vinduer.
Hvad med voksne, der går i søvne?
De fleste vokser fra det i teenageårene, men det kan fortsætte ind i voksenalderen, hos 4 %, skriver sundhed.dk. Sundhed.dk’s side om søvngængeri ligger under børnesygdomme, og de råd, den giver, er skrevet til forældre. Blandt voksne var andelen med søvngængeri det seneste år 1,5 % i metaanalysen af Stallman og Kohler (2016).
Hvornår skal du søge læge?
Sundhed.dk svarer: »Hvis du er i tvivl om, hvad der foregår, bør du søge læge.« Diagnosen stilles som regel ud fra den typiske sygehistorie, og det er ikke nødvendigt, at barnet bliver undersøgt i et søvnlaboratorium, ifølge Patienthåndbogen. Medicin er almindeligvis ikke behandlingen, skriver Lægehåndbogen, der i stedet beder lægen berolige forældrene og fortælle, at søvngængeri med tiden forsvinder af sig selv.